Personlige værdier – vejen til kontakt med os selv og hinanden

Min interesse for familieterapi begyndte længe før, jeg selv blev terapeut.

Jeg arbejdede på et bosted for børn og unge med psykiske og fysiske, livslange handicap. Noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, var, hvordan der ofte manglede en fælles forbindelse mellem de mennesker, der var omkring barnet. Forældrene var én ø. Personalet en anden. Skolen en tredje. Fagpersonerne en fjerde.

Alle ønskede det bedste for barnet, men vi talte ikke altid sammen på en måde, der skabte fælles forståelse.

Mange af de børn og unge, jeg arbejdede med, havde begrænsede muligheder for selv at fortælle, hvad de oplevede, hvad de drømte om, eller hvad der var vigtigt for dem. Derfor blev de voksnes fortællinger ofte afgørende for, hvordan barnet blev forstået.

Det blev starten på min interesse for den narrative familieterapi.

Jeg videreuddannede mig hos DISPUK, og efterfølgende begyndte jeg at arbejde med rådgivning og terapeutiske forløb for familier. Siden da har jeg mødt mange mennesker i vidt forskellige livssituationer. Nogle stod midt i skilsmisse, sygdom eller konflikter. Andre kæmpede med mistrivsel, diagnoser eller følelsen af at have mistet kontakten til hinanden.

Selvom udfordringerne var forskellige, opdagede jeg noget, der gik igen.

Ord skaber mennesker.

De ord, vi bruger om os selv, om hinanden og om vores liv, former den identitet, vi langsomt kommer til at leve ud fra. De historier, vi gentager, bliver ofte de historier, vi tror på.

Når en familie gennem længere tid har været under pres, kommer samtalerne naturligt til at handle om problemerne. Om alt det, der ikke fungerer. Om konflikterne. Om fejlene. Om det, der burde være anderledes.

Det er helt forståeligt.

Men samtidig sker der ofte det, at problemerne begynder at fylde hele fortællingen. Det bliver svært at få øje på alt det, der også eksisterer.

Her finder jeg stor inspiration hos Michael White, som udviklede den narrative terapi.

Han beskrev, hvordan vi mennesker lever gennem fortællinger. Nogle fortællinger bliver så dominerende, at de kommer til at definere hele vores forståelse af os selv.

En dominerende fortælling kan lyde:

"Hun er altid så vred."

"Han gider aldrig samarbejde."

"Jeg er bare sådan en, der ikke slår til."

Problemet opstår, når én fortælling får lov til at blive hele sandheden.

For der findes næsten altid også en alternativ fortælling.

Måske er den vrede unge samtidig utrolig omsorgsfuld over for sine søskende.

Måske kæmper den "umulige" teenager hver eneste dag for at passe ind.

Måske gemmer der sig bag følelsen af utilstrækkelighed et menneske med et stærkt ønske om at gøre det godt.

Narrativ terapi handler ikke om at tænke positivt eller ignorere problemer.

Den handler om at skabe plads til hele mennesket.

At blive nysgerrig på de fortællinger, der endnu ikke har fået lov til at fylde.

Værdier viser retningen

Når jeg sidder sammen med mennesker, der gennemlever noget sårbart, er det sjældent problemerne, jeg bliver mest optaget af.

Jeg bliver optaget af det, der ligger bag.

Hvad er det, der gør så ondt?

Hvad fortæller smerten om, hvad der er vigtigt?

For bag frustration findes der ofte en værdi.

Bag vrede kan der ligge et ønske om respekt.

Bag bekymring kan der ligge kærlighed.

Bag afmagt kan der ligge et dybt ønske om at kunne gøre en forskel.

Værdier er det kompas, der hjælper os med at finde hjem til os selv.

Når vi mister kontakten til vores værdier, mister vi ofte også kontakten til hinanden. Vi kommer til at reagere automatisk, forsvare os, kritisere eller trække os væk.

Men når vi igen får øje på det, der virkelig betyder noget for os, bliver det lettere at møde både os selv og andre med nysgerrighed, omsorg og håb.

Jeg oplever igen og igen, at mennesker ikke først og fremmest har brug for flere gode råd.

De har brug for at blive lyttet til.

Forstået.

Og hjulpet med at genfinde den fortælling, der stemmer overens med den, de ønsker at være.

Måske er det netop dér, forandringen begynder.

Ikke når problemerne forsvinder.

Men når vi begynder at fortælle en historie om os selv, hvor vores værdier igen får lov til at vise vejen.